tirsdag den 6. november 2012

Læring

Børn leger ikke for at lære, men de lærer når de leger

Læring er en subjektiv proces, som præges af den lærendes forståelser, forventninger, interesser og perspektiver, men læring kan også være en social proces, som foregår i samspil med andre lærende.


Ved at relatere vores produkt til brødrene Dreyfuss læringsmodel, så ønsker vi at børnene går fra at være nybegyndere til, at blive små eksperter i at vaske hænder. De skal gennemgå de 5 trin i læringsmodellen, ved hjælp af bakterie Bob, som er en karakter børnene kan forholde sig til, og dermed  vil de også føle sig mere motiveret til, at gennemgå alle 5 trin og i sidste ende blive små eksperter.

Brødrene Dreyfuss læringsmodel: 
1. Nybegynder
2. Avanceret begynder
3. Kompetent udøver
4. Kyndig udøver
5. Ekspert

Knud Illeris beskriver 4 forskellige former for læring, hvor vi har udtaget to læringsformer som passer til vores valg af målgruppe til produktionen:

Assimilativ læring:
Forældrene og pædagogerne ved allerede en masse omkring det budskab vi vil bringe med vores produkt, men vi mener stadig at vi tilføjer noget nyt til deres viden om at vaske hænder og konsekvenserne deraf. Ved at vi præsentere Bakterie Bob for forældre og pædagoger, kan de bruge ham, som et brugbart værktøj til at få børnene til at forstå vigtigheden i at vaske hænder. Børnene kan forholde sig til en figur og synes at det bliver lidt mere spændene at skulle vaske hænder. Derudover vil der også komme et socialt samspil blandt børnene i børnehaven fordi Bakterie Bob pludselig bliver en omtalt figur som de alle kan relatere til.

Akkomodativ læring:
Børnene ved godt hvordan de skal vaske hænder, og de synes sikkert selv at de gør det på den rigtige måde, dog er der flere tilfælde hvor børnene alligevel ikke helt får vasket alle bakterierne af hænderne.
Børnene skal altså have en ny forståelse af hvordan man vasker sine hænder ordenligt, ved hjælp af Bakterie Bob. Vi mener at Bakterie Bob hjælper børnene til at leve sig mere ind i læreprocessen og at de derfor interessere sig mere for at vaske hænder.

(Fra pædagogik undervisning d. 12/10-12 - Illeris begreber om læring)

Den næste læringsforståelse vi har kigget nærmere på i forbindelse med vores produkt, er figuren om "læringens processer og dimensioner"



Det vi fik ud af den, er at det ene ikke betyder noget uden det andet, men det mener vi at hvis vi ikke stiller op med et ordenligt produkt der ikke har et godt indhold, engagere brugeren sig ikke i produktet, og har dermed ikke den fornødne drivkraft der skal til for at få det maksimale ud af læringsprocessen.
Sidst men ikke mindst skal samspillet mellem udbyder og bruger og bruger og bruger imellem fungere, fordi det er gennem det sociale sammenspil vi lærer bedst.

Læringens processer og dimensioner i vores produkt: 

I vores produkt er det vigtigt at vi kommer ud i institutionerne med en masse relevant indhold omkring bakterier på hænderne, og de konsekvenser der medføres ved ikke at vaske hænderne ordenligt. Det er derfor vigtigt at vores produkt fanger børnenes interesse for vores produkt, så de kan udvikle drivkraft og engagement i det vi gerne vil lære dem, altså vores budskab. Det er her Bakterie Bob og det sociale samspil kommer ind i billedet. Vi mener at Bakterie Bob er en karakter som børnene kan forholde sig til. Vi håber at opmærksomheden omkring vores budskab bliver større, da det sandsynligvis er sjovere at lytte til Bob, end til den voksne.
Det sociale samspil spiller en vigtig rolle, det er vigtigt at vi med stort engagement lytter til børnenes ideer om hvem Bob er og bygge videre på det, da børnene nemmere vil huske Bakterie Bob i hverdagen, og relatere ham til noget godt, så de på den måde husker at vaske deres hænder grundigt hver gang.

Samspillet mellem børnene udgør en vigtig del af processen i at vaske hænder. Jo mere Bakterie Bob bliver omtalt i hverdagen, jo mere vil børnene blive mindet om at vaske hænder ofte og grundigt.
Børnene vil hjælpe hinanden med at huske på hvad Bakterie Bob siger, og få alle med på vognen om at vaske hænder, sådan som Bakterie Bob siger man skal gøre det.
Forældre og pædagoger skal dog også være med til at føre Bakterie Bob med videre og huske ham i hverdagen. forældrene kan også bruge Bakterie Bob i hjemmet og pædagogerne kan omtale det at vaske hænder som - husk hvad Bakterie Bob siger man skal på de forskellige tidspunkter i forskellige situationer.





-    

Ingen kommentarer:

Send en kommentar